Artikler 3/10/2008
Mikrobølger, mobiler og trådløse netværk (1)
Alle ved, at man ikke skal stikke hånden ind i en tændt mikrobølgeovn. Det skyldes, at mikrobølger gør det samme ved vores væv, som de gør ved den mad, vi sætter i ovnen: Varmer, koger, steger, griller.
Færre ved, at vores trådløse netværk og vores mobiltelefoner også arbejder med mikrobølger. Vi får at vide, at intet af det påvirker os, men er det rigtigt?
For at svare på det må man kende nogle basale fakta. Lad os starte fra bunden: Mikrobølger er elektromagnetisk stråling, ganske som lys og radiobølger. Det er pulserende energifelter, der udbreder sig med lystes hastighed. Elektromagnetisk stråling kategoriseres efter, hvor hurtigt det pulserer - hvilken frekvens det pulserer med - udtrykt som pulser pr. sekund og angivet med enheden Hertz.
Den helt grove inddeling sker i to grupper:
• Ikke-ionisrende stråling - op til 1 PHz (Petahertz)
• Ioniserende stråling - over 1 PHz
Set med de store briller laver man inddelingen for at markere, at noget stråling er farlig, mens andet ikke er. Ioniserende stråling er farlig, for den ændrer det stof, den rammer - konkret ved at rive elektroner løs fra atomer og molekyler, så de bliver elektrisk ladet. Det skyldes, at ioniserende stråling har højt energiindhold. Jo hurtigere energifelterne pulserer, jo mere energi har de.
Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling omfatter:
• Lavfrekvent elektromagnetisk stråling 1 Hz - 3 kHz
Underdeles i bånd:
-Extremely low Frequency ELF 3 - 30 Hz
-Super Low Frequency SLF 30 - 300 Hz
-Ultra Low Frequency ULF 300 Hz - 3 kHz
• Radiobølger 3 kHz - 300 MHz
Underdeles i bånd:
-Very Low Frequency VLF 3 - 30 kHz
-Low Frequency LF 30 - 300 kHz
-Medium Frequency MF 300 kHz - 3 MHz
-High Frequency HF 3 - 30 MHz
-Very High Frequency VHF 30 - 300 MHz
• Mikrobølger 300 MHz - 300 GHz
Underdels i bånd:
-Ultra High Frequency UHF 300 MHz - 3 GHz
-Super High Frequency SHF 3 - 30 GHz
-Extremely High Frequency 30 - 300 GHz
• Lys 300 GHz - 1 PHz (Petahertz)
Ioniserende stråling omfatter:
• Røntgenstråling 1 PHz - 10 EHz (Exahertz)
• Gammastråling 10 EHz og op (Zettahertz ZHz og Yottahertz YHz)
Kaos og orden
Men der er mere end frekvensen, der afgør, om en elektromagnetisk stråling er ioniserende. Mikrobølger ioniserer principielt ikke - ikke desto mindre er det, hvad de gør i en mikrobølgeovn. Lys ioniserer heller ikke - ikke desto mindre er det, hvad det gør, når det har form af laserlys. Det hænger sammen på denne måde:
Naturligt lys er en blanding af lys med mange frekvenser, og bølgernes faser er indbyrdes kaotiske. Et tværsnit af en lysstråle indeholder summa summarum lige så mange bølgetoppe som dale, og toppene og dalene ophæver hinanden. Lyset har med andre ord en slags "indre modstand". Ioniserer derfor ikke og er komplet ufarligt. Undtagelsen er det ultraviolette lys, der nærmer sig grænsen for ioniserende stråling, selv i naturlig form.
En laserkanon virker ved at samordne lysbølger af en bestemt farve - for eksempel rød - sådan at bølgetoppe og dale synkroniseres. Hermed fjernes lysets "indre modstand", energiindholdet mangedobles, og lyset bliver ioniserende.
En mikrobølgeovn gør det samme - det sker med et apparat, der er indbygget i ovnen, kaldet en magnetron. Hermed kan stråling med mindre energi end lys blive overordentlig energirig og dermed ioniserende. Derfor kan den bruges til at stege en bøf eller få majsfrø til at poppe. Eller give et menneske en tredjegradsforbrænding.
 Magnetron fra mikrobølgeovn.
Teknisk virker ovnens mikrobølger på materialer, der indeholder vand eller fedtstof. Molekylerne i disse materialer er dipolære - virker som små magneter - og orienterer sig efter mikrobølgerne. Da mikrobølgerne skifter 50 gange i sekundet, ændrer molekylerne orientering med samme tempo, og det er det røre, der skaber varmen i materialet.
Så mikrobølger i en mikrobølgeovn er altså absolut ioniserende og absolut farlige. Derfor forsøger fabrikanterne at holde strålingen inde i ovnen. Det gør de ved at indbygge et metalnet i ovnkassen. Det skal virke som et Faraday-bur, der i princippet er uigennemtrængelig for EM-stråling. I praksis er sådan en ovn dog ikke tæt. Detekteringsudstyr for elektromagnetisk stråling giver tydeligt udslag, når det rettes mod mikrobølgeovne. Mikrobølgeovne kan også meget vel interferere med trådløse netværk.
Mikrobølger allevegne
Mikrobølger bruges til en række formål, hvoraf dem, vi alle kender, er:
• Mobiltelefoni, der arbejder i områderne omkring 0,8 GHz og 1,8 GHz.
• Trådløse telefoner (DECT-telefoner), der arbejder i 1,9 GHz
• Mikrobølgeovne, der arbejder i 2,45 GHz.
• Trådløse netværk, der arbejder i 2,6 GHz.
De arbejder selvfølgelig alle med samordnede bølger - ellers ville de kun producere støj. Mest energirig er mikrobølgeovnen - ikke på grund af sin frekvens, men på grund af den intensitet, strålingen har. Trådløse telefoner udsender også ganske kraftig stråling - deres rækkevidde kan være op til 300 meter, og de udmærker sig ved at udsende stråling konstant og ikke bare, når man ringer.
Noget lignende kan siges om trådløse netværk, dog har de normalt ikke så stor rækkevidde.
Mobiltelefoner udmærker sig ved at være i tæt kropskontakt i lange perioder døgnet igennem. Men mobiltelefoni har to sider: Selve telefonen og så den sender/modtager, der er indbygget i de mobiltelefonimaster, der dækker landet. De er begge strålekilder. De er begge hovedleverandører til den suppe af elektromagnetiske felter, vi lever i - den såkaldte elektro-smog.
Ud over de nævnte fire apparattyper bør vi omtale apparater, som ikke ret mange kender (endnu): Mikrobølgevåben beregnet til at passificere demonstrerende folkemængder eller enkeltpersoner. De arbejder ved frekvenser i området 80-95 GHz og er officielt konstrueret med en effekt, der inden for en afstand af 100 m får strålingen til at trænge 0,5 mm ind i vores hud og hæve temperaturen til 54 grader - nok til at skabe ulidelig smerte, men ikke nok til at slå ihjel. Uofficielt behøver vi ikke et sekund at være i tvivl om, at de kan omstilles til højere effekt.
Er det farligt?
Og så er vi nået til hovedspørgsmålet: Kan alle disse strålinger være farlige? Lad os starte med at repetere, at de fem slags apparater, vi har set på, alle er mikrobølgegeneratorer. De arbejder alle med samordnede bølger med højt energiindhold. De fire af dem er allevegne, og vi lever konstant i deres elektromagnetiske felter - hver dag døgnet rundt.
Til daglig mærker vi ikke meget til dem, og det er nemt at konkludere, at så kan de jo ikke være skadelige. Det bekræftes af den simple betragtning, at selv om et menneskes nervesystem (og alle andre levende væsners) er en elektromagnetisk (-kemisk) konstruktion, så arbejder vores egne generatorer ikke ved så høje frekvenser som mikrobølger. Vores hjerne arbejder typisk ved frekvenser under 30 Hertz - så direkte interferens burde der ikke være tale om.
Spørgsmålet er: Er det nu hele historien?
Lad os tage det fra en ende:
1. Mindst 60% af os mennesker er vand. Et menneske på 80 kg indeholder 48 kg vand.
2. Mikrobølger gør nøjagtigt det samme ved os, som det gør ved bøffen i ovnen, bare i mindre skala. Der cirkulerer en historie på nettet om et par russiske journalister, der anbragte en mobiltelefon på hver side af et æg og connectede dem via telenettet. Efter 65 minutter var ægget hårdkogt. Jeg ved ikke, om historien er sand - men den kan læses her. Andre kilder hævder, at sættet er en gag.
 
3. Adskillige forskere hævder at kunne dokumentere, at mikrobølger i husholdningsapparater og telefoner ødelægger cellekernerne i vores væv, forringer centralnervesystemets funktionsevne og stimulerer kræftsvulster. At de er på rette spor, antydes af, at er blevet fyret fra deres job eller på anden måde bragt til tavshed.
4. Efterretningstjenester og andre statslige organisationer har i årtier arbejdet med mikrobølgers indvirkning på mennesker - først og fremmest mentalt. Eksempelvis beretter en meget udførlig artikel, New Instruments of Surveillance and Social Control: Wireless Technologies which Target the Neuronal Functioning of the Brain på Global Research den 9. marts 2008 om, hvordan russerne helt tilbage i perioden 1953 til 1976 anbragte mikrobølgegeneratorer i en bygning over for den amerikanske ambassade i Moskva og dermed udsatte dens personale for konstant mikrobølgestråling. Strålingen var naturligvis ikke mærkbar, men det var de langsigtede virkninger: Sløvhed, manglende koncentrationsevne, hovedpine, depression, impotens og - for kvindeligt personale - unormale menstruationsforløb.
Men artiklen går langt videre og beretter om den intensive forskning i mental kontrol via trådløs teknologi. En forskning, hvor militær og civil industri går hånd i hånd - sidstnævnte som den gren, der ikke alene gør befolkningerne til forsøgskaniner, men som også får dem til at betale omkostningerne.
Spilindustrien arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der gør det muligt at "spille direkte fra hjernen" - overføre hjernens EM-aktivitet til et spilprogram uden om hardware. Lykkes det, vil teknikken nemt kunne vendes om og bruges til hjernestyring via PC-programmer. Og de spilleglade har den venlighed at finansiere det hele.
En artikel på Mindfully.org: The Alarming Effects of Microwave Apparatus on Food and Humans fortæller om, hvordan mikrobølgeovnen var en tysk opfindelse beregnet på hurtig madlavning til tropperne i Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Om, hvordan deres virkning på mennesker blev undersøgt både i Tyskland selv og i såvel Sovjet som USA efter krigen. Og om en lang række nedbrydende effekter.
En artikel på Good Health Info: Health Effects of Microwave Radiation giver en bred indføring om alle mikrobølgeapparater og virker usædvanlig fyldestgørende.
Danske kilder
Se videoen Frederiksberg Appellen - Du ved det godt, når du mærker efter!. Et interview med Sianette Kwee og Carsten Vagn-Hansen, udført og produceret af Morten Julius Bøgh. Varighed 2 tm 30 min.
Få en forsmag af en kortere video af samme producer: MindWar og MindControl - den stille krig mod den menneskelige psyke.
Det elektromagnetiske spektrum i hovedtræk. Frekvensmæssigt skal vi op i røntgenstråling, før vi får skadelig virkning af naturligt forekommende stråling. Men al teknisk anvendelse af elektromagnetisk stråling bygger på synkroniserede bølger. Hermed mangedobles energiindholdet. Også radiobølger samordnes - men her når energiniveauet næppe op og får skadelige virkninger. Det gør det derimod med mikrobølger og opefter.
Konklusion
Jeg kan på basis af det, jeg har læst, fortælle, at der er nogle, der anser det for bevist, at mikrobølger, selv i den skala, vi møder dem i hverdagsteknologi, er rimelig farlige og ansvarlige for umærkelige langtidsvirkninger på krop og sjæl. Jeg kan ikke påstå, at jeg bevismæssigt har tilsluttet mig, for alt kan bevises med henvisning til de rette kilder. Men en ting er sikker: Jeg er begyndt at tage emnet alvorligt. Mikrobølgeovn har jeg aldrig ejet og drømmer heller ikke om at komme til det. Jeg er holdt op med at gå med mobiltelefon tæt til kroppen hjemme og har helt droppet den trådløse telefon. Mit trådløse accesspunkt stod af for nogen tid siden, og jeg har besluttet ikke at erstatte det. Farvel til trådløst netværk.
Mit ræsonnement er indirekte og bygger på et helhedsbillede: Min reaearch på den farmaceutiske industri og levnedsmiddelindustrien har vist mig, at ingen - siger og skriver ingen - myndigheder er noget værd, når det gælder vores sikkerhed i udbudet af produkter i denne verden. Jeg har ingensomhelst grund til at antage, at det skulle være anderledes med al anden teknologi. Vi er, mine damer og herrer, i alle henseender til det globale markeds produkter, on own own.
Når man dertil lægger, at dette globale marked er blevet et værktøj for en politisk dagsorden, får den en tand mere på skepsisfronten. Det farmaceutiske marked er blevet en maskine til befolkningsdecimering. Fødevareindustrien er godt på vej. Genteknologien og nanoteknologien har ikke andet potentiale - rumteknologien heller ikke. Hvad skulle overbevise os om, at mikrobølgeteknologien ikke har samme dagsorden?
Jeg kan ikke finde et eneste indicium. Så selv om jeg hverken lider af koncentrationsbesvær eller unormal menstruation, har jeg fyret mikrobølgerne.
Jeg har endda bestilt noget måleudstyr hjem og agter i den kommende tid at teste det på alt mikrobølgegrej, jeg kan komme i nærheden af. Herom vil fortsættelsen af denne artikel handle.
(Fortsættelse følger)
Update 16-03-2008:
Michael Schultz fra Forældregruppen skriver: "Tjaah, jeg stoppede med alt trådløst udstyr i 2003, efter 6 års mobil-misbrug, med 5-6 kraftige symptomer i "mobilsiden" af hovedet som advarsel, se vedhæftede billede. Håber jeg fik stoppet i tide. Kender til 3 tilfælde af mennesker der er stået af pga. hjernekræft efter stort mobilbrug."
Michael tilføjer links til nogle gode kilder.
Feltfri behandler elektromagnetisk stråling og specielt stråling fra mobiltelefoni ud fra en faglig vinkel.
Vore børns fremtid gør det samme, men er mere politiserende og har, som navnet siger, specielt sigte på børn. Hold mobiltelefoni væk fra dine børn, er et hovedbudskab.
Begge sider hviler på omfattende dokumentationsmateriale og er vigtige ressourcer for viden om den suppe af mikrobølger, vi allesammen lever i. |
3/11/2008
Blondinen: Problemet med bestråling af mikrobølger er mere kompliceret end som så.
Mobilstråling rummer i sig selv flere mulige problemer. Der er mange diskussioner om emnet, og mange af dem går fejl, fordi man blander "pærer, æbler og bananer" sammen.
Selve "beskeden" er en frekvens. Så er der en "bærebølge" som har en anden frekvens, og sidst, men ikke mindst, hakkes signalet op i små bursts, dette gøres også med en vis frekvens.
Bærebølgen er i visse teknologier i GigaHz området - dette er samme frekvensområde, som vores krops DNA replikerer sig selv i. Man kan spørge sig selv, om det er muligt, at de kunstige frekvenser kan inteferere med kroppens DNA replikering og skade denne.
Næste problem er de bursts som signalerne sendes afsted med. Disse ligger i samme frekvensområde som hjernen opererer i, og intefererer tydeligt hermed. Hjernen bliver ligesom tvunget ind i en frekvens i stedet for at følge sin egen dynamiske puls. Dette påvirker vores bevidsthed - vi får svært ved at tænke sammenhængende, se helheder, være tilstede. Vi bliver glemsomme og handlingslammede.
Der er lavet mange forsøg med mobilstråling, og en af de bedst beviste effekter er på hjernens dannelse af melatonin. Melatonin er et hormon som hjernen danner om natten. Det har en meget stærk antioxidativ virkning og beskytter os mod kræft. Mobilstråling nedsætter dannelsen betydeligt, hvilket både indvirker på vores søvnkvalitet, samt naturligvis fjerner vores evne til at modstå kræft.
Man skal holde sig fra mobilen så sent som en hel time før man går til ro, så længe tager det hjernen om at komme på ret køl igen.
De forskere, som arbejder uafhængigt inden for området får desværre ikke stillet ret mange forskningsmidler til rådighed, men heldigvis er der nogen, som stædigt fortsætter deres forskning eller forsøger at få taletid i medierne.
Sianette Kwee er en af disse forskere - der ligger videoer med hende på nettet (dansk).
Mht. mikrobølgeovnen så er der yderligere det at fortælle om emnet, at maden bliver totalt ødelagt af en opvarmning.
Der er lavet forsøg med forskellige tilberedningsmetoder, hvor folk har fået lavet blodprøver lige inden og lige efter et måltid. Har man spist mad, der er behandlet i mikrobølgeovn, reagerer kroppen som om der er en fremmed indtrænger - antallet af hvide blodlegemer øges dramatisk. Dette kan ses som et udtryk for, at kroppen ikke længere kan genkende maden som det den er. (Dr. Hertel)
Der ligger en artikel på alun.dk om emnet, samt mange udenlandske. 3/11/2008
Kjeld: Somme tider kan man blive rigtig glad for blondiner. Tak for dette meget informative indlæg. Jeg kom i tanke om, at jeg tidligere har set en video med Sianette Kwee. Jeg har nu tilføjet linket til videoen oppe i artiklen. Vi er i en ønskesituation: Vi hjælpes ad med at føje brikker til et puslespil. Sådan skal det være. |
