Dagens kommentar 5/13/2009
Privatisering af profit og socialisering af tab
Krige finansieres af skatteborgere, fortjenesterne på dem indkasseres af private. Kampen mod virusepidemier finansieres af skatteborgere, fortjenesterne på den indkasseres af private. Kampen mod narko finansieres af skatteborgere, fortjenesterne på narko indkasseres af private - fortsæt selv. Det er essensen i, hvad der kommer ud af at følge pengene i de store begivenheder i verden. Og det er nøglen til at forstå, hvorfor de er der - krigene, epidemierne, narkoen og alle de andre.
De er så også nøglen til at forstå, hvad der ligger i den deregulering, der blev en dille, da de neokonservative overtog den vestlige verden i 2000, og som gav de private fortjenester finansieret af sociale kasser et ordentligt opsving. Det skete under dække af, at økonomierne skulle "frigøres" fra statslige bånd, så de kunne folde sig ud og skabe vækst til glæde for alle.
Hvad der i virkeligheden skete, var en flytning af penge, fra bunden af pyramiden op mod toppen.
For selvfølgelig kan frie markedskræfter ikke udspille sig i en monopol økonomi. Kun monopolerne kan arbejde frit, resten af verden lægges i lænker via WTO-regelsætning. Verden er et tagselvbord for internationale banker og industrivirksomheder. Og en fangelejr for almindeligt godtfolk.
Almindeligt godtfolk modtager offentlig service. Men servicen ydes - og her er pointen i privatisering - af private virksomheder. Det er der i en sund økonomi ikke noget forkert i. Men i en økonomi, hvor virksomheder ejes af større virksomheder, som ejes af internationale investeringsselskaber og holdingselskaber, som igen kontrolleres af internationale banker, som kontrolleres af nogle få familiedynastier, har vi at gøre med et mega pyramidespil - og med en koncentration af magt og penge uden sidestykke.
Den koncentration drives fra finanscentrene City of London, Washington DC og Vatikanet - alle tre uafhængige enklaver, der hverken har oplysningspligt eller skattepligt i de samfund, de ligger i. Her dyrkes det frie spil - i gratis hemmelighed - men markedskræfter er der selvsagt ikke tale om, når alle udenfor har både oplysningspligt og skattepligt.
Vi er i dagens verden meget langt fra frie markedskræfter.
Den herskende krise er derfor ikke noget udslag af "indbyggede cykliske tilbøjeligheder" i frie markedskræfter, men en iværksat proces, der skal flytte penge. De er lejligheder, hvor store fisk kan udrydde mindre fisk - eliminere konkurrence - eller æde dem - overtage dem på tilbud. Begge dele virker for koncentration. Og når det gælder banker, er de statslige "bailouts" flytning af penge i store klumper. Hvor det lykkes at redde en bank, forbliver profitten privat og tabet socialt. Hvor det ikke lykkes, bliver det sociale tab dobbelt. Penge flyttes opad i pyramiden.
At det er styret, kan læses af en anden simpel betragtning: Der er i verden millioner af uddannede økonomer. Fagfolk, der ved alt om nationaløkonomi, penge- og finanspolitik, og hvis fag er ophøjet til videnskab. Det burde ikke være muligt for verdensøkonomien at geråde i problemer. Men sørme om ikke det er som med den medicinske videnskab: den skal udrydde sygdomme, men udretter intet. Økonomerne skal optimere økonomien, men udretter intet. Hvorfor? Der er kræfter, der bypasser dem.
Vi mærker det ikke for alvor i Danmark. En gigantisk offentlig sektor sørger for, at beskæftigelsen er høj. Tvangsauktioner som følge af et lammet ejendomsmarked er i vækst, men lavinen er ikke begyndt at rulle. Vi kan i almindelighed lade som om der ikke er nogen krise og glæde os over, at benzinpriserne er lave. Her i forårssolen er det nemt at opfatte "krisen" som et overgangsfænomen, idet efterkrigstidens store generation skal takle af, forbruget dale - og dermed hele det økonomiske liv - og noget mindre befolkninger (i vesten) siden hen hygge sig i en mindre og roligere verden.
Det er her det lønner sig at kigge på de store pengestrømme. Den teori vil vise sig rigtig, hvis magt og pengestrømme til sin tid begynder at sive nedad i pyramiden. Hvad der selvfølgelig rejser spørgsmålet: Hvorfor skulle de så først sive opad?
Det lønner sig også at kigge på den geostrategiske udvikling. Er der noget ved nutidens krige og nutidens militære opbygning, der tyder på, at fremtiden er planlagt som hygge? Man skal vist være lørdag-aften-tv-seer for at få det til at passe.
---
Update 15. maj
Flytningen af penge opad i pyramiden i Danmark illustreres smukt af en artikel i Politiken nogle dage efter denne artikel: Der er dobbelt så mange danskere, der tjener mere end 2,5 millioner kroner i 2008 i forhold til 2003, fortæller avisen. Hvad den ikke fortæller, er, hvor pengene kommer fra. Her er svaret: Fra bunden af pyramiden. Skal vi gætte på, at mere end dobbelt så mange danskere tjener mindre end 200.000 om året, siden 2003? |
5/14/2009
Avimun: At penge har øget tendens til at gå opad i pyramiden er tegn på deres manglende betydning for almindelige mennesker. Deres interesser ændrer sig med tiden og nye redskaber tages i anvendelse. Tidligere havde vi stenalderen og på det sidste pengealderen. Bemærk at sten er meget fysisk, penge noget symbolsk og at fremtiden peger på det virtuele, ja måske endda astrale. Nye værdier og ny tidsalder.
Man kan godt tage penge fra folk eller give penge til folk, men de betyder kun noget hvis folk bruger dem, hvad og hvordan de bruger dem og om det de køber er værdsat og hvorlænge og hvordan. Discountmarkedet fortæller meget om, hvor pengenes betydning er henne og ligeså at mennesket ikke derigennem opnår livskvalitet. Så rollen som forbruger er på vej væk i takt med at nyt fælles syn på fremtiden langsomt udvikler sig i folks bevidsthed. Her er det vigtig at forstå at det ikke er det etablerede samfunds funktioner, der leverer folks nye bevidsthed.
Pengene i verden strømmer derfor tilbage hvor de kommer fra. Og den udvikling beskrives netop i hovedindlægget. Formuekoncentrationer ankommer til concerner og banker videre til de få, der har raget det hele til sig. Til sidst kan seddelpressen og lidt efter makuleringsmaskinen demonteres. Ja, det kan ikke betale sig at smelte mønterne om, så møntbunker ses lagret eller spredt, som redskabsbunker fra stenalden. Det var pengealderen.
Penge er anvendt som våben til tvang. Tvang skaber angst og angst er destruktiv. Politik, religion og ret har dermed spillet fallit, da de er rustet sammen med dette fænomen.
Det ved magteliten og laver en ny verdensorden uden denne "besværlige tillid", men den vil blive så tynget af magtovervægt, så den knækker ved sin rod. Og den dag vil alle sande at "den der graver en grav til andre graver en grav til sig selv" - såvel aktører som tilskuere.
Vi har vist dem tillid i mange hundrede år og de har misbrugt den og os.
Livets lov er sådan at noget dør og nyt opstår.
Kun det kreative, indsigtsfulde individ kan skabe værdi og udvikle livet med fællesbevidsthedens styrke og styring, der er "naturlig" for individualiternes samspil.
Livet hviler på indbyrdes samspil med fælles universel bevidshed. Penge og dominans er en nuance i forløbet, hvormed læres hvordan det destruktive virker. |
